Vinsmagning
I området omkring huset er der flere forskellige muligheder for at smage lokalt produceret vin og få rundvisningi Vinhusene.
Enrique Mendoza er absolut den producent, som jeg vil fremhæve her. Huset arbejder efter meget Økologiske principper men vil ikke bekoste at få prædikatet økologisk da dette er meget dyrt. Nu er det Enriques søn Pepe som er winemaker i huset. Vinene dyrkes længere inde i landet i område Villena men lagres og aftappes, pakkes og forsendes fra Bodegas Mendoza i Alfaz de Pi, ca. 1½ times kørsel fra Patmore. Der er rundvisninger og vinsmagninger flere gange om dagen og det er nødvendigt at booke plads på forhånd enten på hjemmesiden, mail eller ved at ringe til dem. De taler engelsk. Rundvisningen varer ca. ½ time og herefter får man lov at smage på vinene accompagneret af lidt tapas i for af lidt skinke, pølse og ost. Turen incl. vinsmagning koster 20 Euro. Bagefter kan du købe vin til let reduceret pris i husets butik.
Bodegas Xalo ligger i Jalon Valley heller ikke langt fra huset. Her tilbydes ligeledes rundvisning og vinsmagning mod forudreservation. Huset producerer mange forskellige vine både rød og hvid men også Cava og Vermouth, samt søde vine. Huset har også butik hvor du kan købe ind ligesom vinene er tilgængelige i de lokale supermarkeder.