Restauranter i og på vej mod Moraira

Moraira er byen nord for os ad strandvejen og allerede på vejen finder man flere gode restauranter. På grund af vejens bugtede forløb og mangkende gadebelysning er det båd for langt og for mørkt og dermed risikabelt at forsøge at gå til disse steder. Så skal du have lidt vin så tag at ofre en taxa (se andetsteds). 

La Paiotte - Cala Abogat - http://www.restaurantelapaillotte.com/

Cala abogat er en af de små vige man kommer til hvis man følger kysten nordpå fra os. La Paiotte er et fantastisk sted med en superflot udsigt over vandet og i en dejlig og hyggelig have som tilhører et lille hotelpensionat, Casa Marina. Man kan godt gå i dagslys til stedet af den nordlige strandsti fra os men det vil nok ikke være tilrådeligt at gå hjem i mørke på de stejle trapper og stier.  Stedet er blevet utroligt populært så hvis du vil være sikker på din ønskeplads skal du reservere bord. I tilfælde af dårligt vejr har de et antal indendørs pladser i en pavillion. Maden er international med spansk præg. Og vi kan lige så godt være ærlige at sige at både service og mad svinger fra sublimt til “på det jævne”. Der er dog rigtigt meget som trækker oplevelsen op ud over maden. Prisniveauet er i den lidt højere ende men absolut rimeligt – Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Et fantastisk sted også til en frokost eller en drink på turen ad stien.

previous arrow
next arrow
Slider

Blue Waterfront

Restaurant Blue waterfront ligger på selve strandvejen mod Moraira men helt ned mod vandet med en dejlig udsigt. Restauranten er hollandsk drevet og laver en fantastisn brunch når man er blevet træt af spansk eller engelsk morgenmad. Betjeningen er venlig omend vi har oplevet den en smule sløv om aftenen. Om aftenen er maden i et prisniveau som de ikke helt magter med hensyn til finesse og service men bestemt et dejligt sted sikkert også til en frokost.

previous arrow
next arrow
Slider

Luk menu