Restauranter i og på vej mod Moraira
Moraira er byen nord for os ad strandvejen og allerede på vejen finder man flere gode restauranter. På grund af vejens bugtede forløb og mangkende gadebelysning er det båd for langt og for mørkt og dermed risikabelt at forsøge at gå til disse steder. Så skal du have lidt vin så tag at ofre en taxa (se andetsteds).
La Paiotte - Cala Abogat - http://www.restaurantelapaillotte.com/
Cala abogat er en af de små vige man kommer til hvis man følger kysten nordpå fra os. La Paiotte er et fantastisk sted med en superflot udsigt over vandet og i en dejlig og hyggelig have som tilhører et lille hotelpensionat, Casa Marina. Man kan godt gå i dagslys til stedet af den nordlige strandsti fra os men det vil nok ikke være tilrådeligt at gå hjem i mørke på de stejle trapper og stier. Stedet er blevet utroligt populært så hvis du vil være sikker på din ønskeplads skal du reservere bord. I tilfælde af dårligt vejr har de et antal indendørs pladser i en pavillion. Maden er international med spansk præg. Og vi kan lige så godt være ærlige at sige at både service og mad svinger fra sublimt til “på det jævne”. Der er dog rigtigt meget som trækker oplevelsen op ud over maden. Prisniveauet er i den lidt højere ende men absolut rimeligt – Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Et fantastisk sted også til en frokost eller en drink på turen ad stien.